
Udfordring
Kolding har en stærk designtradition og en ambition om at arbejde med design som en tilgang til at skabe værdi for borgere og samfund.
Design er altså en del af Koldings identitet, men det fortæller kun en lille del om hvad Kolding er. Hvem er vores borgere, hvad definerer vores fællesskaber og mødesteder? Og hvordan påvirker naturen og omgivelserne Koldings identitet?
Spørgsmålet var derfor:
Hvordan kan design bruges som en samskabende tilgang til at udforske og konkretisere Koldings identitet – på tværs af borgere, fællesskaber, mødesteder og omgivelser?
Proces og løsning
Designskolen Kolding og Kolding Kommune har sammen skabt Koldingstolene, et unikt fællesskabsprojekt.
Projektet begyndte med en enkel tanke: Alle har en stol, så hvorfor ikke lade borgerne være med til at designe dem? Formålet var at undersøge, hvad der gør Kolding som kommune særlig for dem, der bor her. Fra fortællinger om industrihistorien til de små, daglige møder i byens busser har hver historie bidraget til designet af stolene.
Processen blev tilrettelagt som en åben og eksperimenterende designproces med tydeligt fokus på samskabelse. Designskolen Kolding faciliterede forløbet og bragte klassiske designtilgange i spil – fra udforskning til formgivning og prototyping.
Arbejdet tog afsæt i en række involverende aktiviteter, hvor borgere blev inviteret ind som medskabere.
Det skete blandt andet gennem dialogvægge, der blev opstillet forskellige steder i Kolding Kommune, f. eks. til Kulturnatten, så borgerne kunne interagere med dem. Formålet var at få inputs til steder, som borgerne havde en særlig forbindelse til eller fandt unikke.
Denne antropologiske undersøgelse af Kolding Kommune blev kvalificeret af eksperter. Her blev blandt andet Kolding Stadsarkiv inddraget omkring byens historie. Derudover fortalte en naturvejleder om Kolding unikke morænelandskab, og hvordan det er blevet formet gennem tiden. Særlige vigtige lokationer, som Koldinghus og Skamlingsbanken blev besøgt, og er også begge repræsenteret i en eller flere af stolene.
Borgernes input blev aktivt omsat i designet. Deres erfaringer, præferencer og idéer blev konkretiseret gennem skitser, modeller og fysiske prototyper. Resultatet blev tre forskellige Koldingstole – udviklet som konkrete svar på de indsigter og idéer, der opstod i samskabelsesprocessen:
Link til film om stolene: Her
Fælles for de tre stole er, at de er udviklet gennem en åben proces, hvor funktion, form og brug er blevet til i samspil mellem borgere og designfaglige kompetencer.
Stolene fungerer dermed som konkrete manifestationer af en designtilgang, hvor løsninger skabes gennem involvering, afprøvning og fælles ejerskab.
Resultat
Koldingsstolene blevet præsenteret på 3 Days of Design i 2024. Sidenhen har de været udstillet forskellige steder i landet, såvel som Kolding Kommune. Koldingstolene viser, hvordan design kan bruges som en tilgang til at engagere og samle mennesker omkring noget fælles.
Projektet har:
Samtidig peger projektet fremad ved at demonstrere, hvordan designmetoder kan bruges til at arbejde med komplekse og fælles udfordringer –ikke ved at definere løsningen på forhånd, men ved at udvikle den i fællesskab.
Koldingstolene er dermed både et resultat og et afsæt: Eteksempel på, hvordan design kan skabe forbindelser mellem mennesker og give nye perspektiver på, hvad vi kan skabe sammen.