Bæredygtige forandringer i hverdagen
Mikrohandlinger skaber kulturændring i en bæredygtig retning
Bæredygtige forandringer i hverdagen
Bæredygtighed
Organisatorisk udvikling
At gøre bæredygtighed til en naturlig del af hverdagen kræver mere end gode intentioner – det kræver konkrete handlinger tæt på driften. Små, vedvarende ændringer kan over tid skabe store bevægelser i organisationen og styrke både engagement og ansvarsfølelse. Det er netop disse skridt, der tilsammen driver en varig omstilling mod en mere bæredygtig praksis.
Start dato
2025
Kontakt person
Niels Kallesøe
Bæredygtighedskoordinator for ESG, Partnerskaber og samarbejde
nieso@kolding.dk

Udfordring

Med vedtagelsen af en ny bæredygtighedspolitik i 2024 satte Kolding Kommune en klar retning: Bæredygtighed skal være et grundvilkår i opgaveløsningen – ikke et tillæg.

Der skulle skabes handling lokalt og samtidig med at der skulle igangsættes en bred bevægelse i organisationen.

Det rejste et centralt spørgsmål:
Hvordan omsætter man en politisk ambition til konkret handling i en travl hverdag på tværs af mange forskellige afdelinger?

Proces og løsning

Kolding Kommune igangsatte derfor et toårigt internt forløb– Bæredygtige forandringer – med fokus på at skabe små, konkrete ændringer tæt på driften og i kerneopgaven.

Forløbet er bygget op omkring gentagende halvårsforløb, hvor hver afdeling arbejder med 2-3 mikrohandlinger ad gangen. Over tid betyder det,at hver afdeling gennemfører 10-12 mindre forandringer.

Tilgangen tager afsæt i tanken om sociale tippepunkter: Når en tilstrækkelig andel af organisationen ændrer adfærd, begynder det at sprede sig af sig selv. Målet at få 40 afdelinger igennem forløbet.

Arbejdet i de enkelte afdelinger følger tre trin:

1. Strategidag
En afdelingsleder og en bæredygtighedskoordinator kortlægger, hvordan afdelingen allerede arbejder med bæredygtighed. De vurderer deres indsats og identificerer, hvor der er potentiale for forbedringer.

2. Udviklingsworkshop
En måned senere samler koordinatoren et hold omkring sig – det kan være kolleger, samarbejdspartnere eller andre relevante aktører. Sammen udvælger de tre mikrohandlinger og arbejder med dem gennem korte designsprints.

Her arbejder deltagerne både med at forestille sig nye vaner og finde vejen derhen. Kreative greb og benspænd – som at tænke “hvordan ville en helt anden type person løse denne opgave?” – hjælper med at åbne for nye perspektiver.

3. Koordinatortjek
Cirka en gang om måneden mødes koordinatorerne derefter på tværs af afdelinger. Her deler de erfaringer, sparrer med hinanden og får støtte fra projektledelsen til at komme videre med deres initiativer.

Forløbet understøttes af en fælles digital platform, hvor afdelingerne arbejder, deler og dokumenterer deres indsatser.

Samtidig er hele processen bygget op med enkle og visuelle designgreb, der gør det let at arbejde med komplekse problemstillinger. For eksempel bruges personaer til at illustrere vanebarrierer, hvilket hjælper medarbejderne med at omsætte adfærdsteori til praksis.

Efter en vellykket prøvehandling i 2025 har Direktionen valgt at forlænge og styrke forløbet. Næste runde er nu i gang – både med nye afdelinger, som onboardes til projektet og med afdelingerne der startede i projektet i efteråret 2025, som igangsætter 3 nye mikrohandlinger.

Pr. 1. april 2026 er 12 afdelinger en del af forløbet, og de første 42 mikrohandlinger er igangsat.  

Resultat

Forløbet har givet afdelingerne konkrete værktøjer til at arbejde med bæredygtighed i deres egen praksis. Samtidig peger erfaringerne på, at arbejdet med små handlinger ændrer måden, medarbejderne tænker og træffer beslutninger på i hverdagen.

Målinger undervejs viser øget viden, engagement og handlekraft i de deltagende afdelinger.

Det er dette potentiale, der har ført til, at direktionen har valgt at investere yderligere i forløbet med ambitionen om at nå 40 afdelinger – og dermed skabe en bred bevægelse mod mere bæredygtig praksis i hele kommunen.

Se billeder
Workshop, hvor Habitura faciliterer dagen.
Personafigurne bruges til at omsætte adfærdsteori til praksis
Den digitale platform, som afdelingerne burger i abrejdet med mikrohandlinger
Den digitale platform, som afdelingerne burger i abrejdet med mikrohandlinger
Se flere cases
Se alle
Koldingstolene
Kultur
Identitet og branding
Koldingstolene
Identitet udtrykt i form og funktion
Bæredygtighed
Affald og renovation
Skatkammeret
Kunsten af transformere affald til guld
Spillet Aloria uddanner kommunens elever til affaldseksperter
Affald og renovation
Bæredygtighed
Børn og unge
Uddannelse
Affaldsekspert inden 7. klasse
Mere viden er vejen til mere genbrug
Sundhed og velfærd
Hjem, hjemlighed og hjemfølelse
Et bo-tilbud skal føles som et hjem