
Udfordring
I2023 blev det et krav at man i Danmark sorterer sit affald i forskellige typer, så mest muligt kan genanvendes i fremtiden. Kolding Kommunes renovationsafdeling, Redux, oplevede at det kunne være svært for folk helt at forstå, hvordan affaldet skulle sorteres. Derfor besluttede de sig for at uddanne kommunens skoleelever til fremtidens affaldseksperter.
Hvordan kan børn lære at sortere affald på en måde, hvor det er sjovt og lærende på éngang?
Proces og løsning
Projektleder Kristine Irene Knudsen vidste fra starten at denne opgave blev bedst løst ved at anvende designprocessen. Opgaven krævede systematisk interessentinddragelse, bevidste åbne og lukke processer og grundig test af ideerne.
Redux har udviklet spillet i samarbejde med kommunens skoler, hvor både lærer og elever har været involveret. Derudover har de allieret sig med en spildesigner og en grafiker for at være sikre på at komme godt i mål.
Redux prioriterede at inddrage elever og lærer i tre faser.
Førstegang var i maj 2022 holdt de interviews og ideudvælgelse med lære og 28 elever fra to af kommunens skoler. Her opstod en ide om et spil, så uddannelsen til affaldseksperter kunne ske gennem en legende og lærende proces.
I september 2022 kastede Redux og en gruppe af elever sig over næste fase, hvor selve spillet blev udviklet. Her udviklede eleverne deres egne superhelte og fandt på tre udfordringer som superheltene kunne løse ved hjælp af affald.
I vinteren og foråret 2023 kom turen til at teste spillet og dens delelementer isamarbejde med skoleeleverne. Det blev en række test med aktive elever og lærere, der afprøvede materiale til spillet, løste gåder og gav feedback på spillet.
Resultatet er spillet Aloria, hvor de to rumboer Alex og Azra skal have hjælp af klassens elever til at få styr på alt affaldet på deres hjemplanet Aloria. Spillet kombinerer bevægelse, krop og hjerne. Undervisningsforløbet strækker sig over flere lektioner og afsluttes med at eleverne spiller et escape game, hvor de skal løse mysterier og gåder
Aloria har sin egen hjemmeside: Aloria.dk. Her kan man finde film, inspiration til undervisningen mv.
Resultater
Projektleder Kristine Irene Knudsen fortæller, at planen indledningsvist var, at de skulle lave et brætspil, men at inddragelsen af elever og lærer åbnede op for nogle andreideer, som gav et helt andet resultat.
Spillet har siden 2023 været tilgængeligt for alle skolerne i kommunen på det centrale lager, og er en obligatorisk del af undervisningsforløbet i 4. klasse.
Dette svarer til, at ca. 30 % af alle skolebørn i Kolding i dag har haft mulighed for at blive uddannet som affaldseksperter.